Her kan du se, hvilke kurser vi i samarbejde med Dansk Sejlunion tilbyder i vores surfskole.
BEGYNDER
Hvornår: Hver onsdag kl. 16.45 – 19.15 i sommerhalvåret fra maj til oktober.
Tilmelding: Mød op i klubben en onsdag eller kontakt en af instruktørerne. Medbring badetøj og håndklæde.
Krav: Du skal kunne svømme og være medlem af Kolding Windsurfing Klub (kontingentet er kr. 500 årligt).
Pris: 700 kr. for et fuldt kursus på 6 undervisningsdage.
NB! Dagene behøver ikke at være efter hinanden.
Efter endt kursus vil windsurferen være i stand til:
På land kan sejleren:
- Samle mast, bom, sejl, mastefod og ophalerline.
- Montere finne, sværd og mastefod på windsurferen.
På vand kan sejleren:
- Løfte bræt og sejl i vandet og gøre klar til windsurfing.
- Snorstarte og komme i den sikre position.
- Lave en statisk vending af brættet 180°.
- Windsurfe med en god kropsposition.
- Styre brættet i de forskellige windsurfing-kurser (bidevind, halvvind, læns og plat læns).
Sejleren ved:
- Hvordan man undgår ulykker i forbindelse med windsurfing.
- Hvad man gør i en nødsituation.
- Hvilke kurser man kan windsurfe.
- Hvordan man krydser op mod vinden.
- Hvordan en windsurfer fungerer.
- De vigtigste søfartsregler.
- Hvordan man kommer videre med windsurfing.
Sejleren har prøvet:
- At lave en stagvending.
- At lave en bomning.
Sejleren kender:
- Klubbens sikkerhedsregler.
- Klubbens kriterier for at deltage i windsurfing.
BØRNE SURF
Børne surf er forældre drevet initiativ til de yngste vandhunde fra 6 til 12 år. Børnene lærer gennem leg og sjovt samvær ved og på vandet grundlæggende windsurfing. Undervisningen foregår helt på børnenes præmisser. Derfor starter arrangementerne først omkring 1. juni, hvor vandet er knap så koldt.
Tilbuddet er for klubbens medlemmer og deres børn, som deltager gratis (6–12 år).